Initials:
Password:

Login ->
Forgot pass

  Sitemap
  Kontakt

 tip en ven
 

 

  
Historie
I Marts 2007 påbegyndte Kim Johansen Transport Group byggeriet af et nyt ”chaufførhotel” med plads til omkring 100 hvilende chauffører. Sammen med hotellet gik vi i gang med at bygge et nyt værksted med de nyeste og mest miljørigtige faciliteter. Mens chaufførerne hviler på det nye hotel, sikrer vores dygtige mekaniker vha. vores nye værksted, at lastbilerne er klar til endnu en tur. Byggerierne er endnu et skridt i den udvikling virksomheden har gennemgået siden etableringen i 1980.

Undervejs har denne udvikling blandt andet medført etablering af kontorer i 4 europæiske lande, et netværk af chaufførhubs (lejligheder) over hele Europa, samt professionelle transportløsninger for en række store logistikvirksomheder såsom DHL, Schenker, DSV og luftfragtoperatører som SAS Cargo og Air France.

Det hele startede i 80’erne
Virksomheden blev grundlagt i 1980, da Kim Johansen købte en mindre vognmandsvirksomhed med 9 biler i Valby. Kim Johansen startede dengang med at køre for nogle enkelte speditører og fik derigennem fast kørsel for SAS Cargo - som i dag stadig er at finde i kundegruppen.

På daværende tidspunkt var der 10 mennesker ansat i virksomheden - Kim og 9 faste chauffører. Der blev kørt på destinationer såsom Budapest, Stockholm og Oslo.

Fokus på logistik fra midt 90’erne
Kim Johansen har en baggrund som chauffør og mekaniker. Som så mange andre vognmænd, var motivationen til at starte egen vognmandsvirksomhed, hans store interesse for lastbiler.
Med tiden blev det dog klart, at denne interesse ikke alene kunne bære virksomheden videre. Først da logistiktankerne fik en større rolle, begyndte virksomheden at ekspandere og udvikle sig markant.

Som omtalt spillede logistik ikke den store rolle for Kim Johansen Int. Transport i 80’erne og der blev kun taget sporadiske tiltag med et decideret logistikfokus. Brugen af lodser på trafikkerne mellem Stockholm og Oslo, var dog et af de første eksempler på sådanne tiltag og ganske banebrydende for sin tid.

Først fra midten af 90’erne blev den traditionelle vognmandskørsel lagt på hylden og logistikdelen sat i fokus. Siden da er virksomhedens udvikling gået stærkt og der beskæftiges i dag over 700 ansatte, og der opereres med en flåde på flere end 600 enheder.

Opbygningen af virksomhedens logistiske netværk var af afgørende betydning, da det gjorde det muligt at transportere kundernes gods i én konstant bevægelse.

Etablering i Østeuropa
Efter etableringen i Norge (1992) og Frankrig (2002), der styrkede vores position i Skandinavien og Europa, begyndte virksomheden at rette fokus mod den østlige del af Europa. Dette resulterede i etableringen af selskaber i henholdsvis Estland (2004) og Polen(2007).

Tilknytningen af de to nyere datterselskaber til den eksisterende gruppe gør, at vi har udvidet vores tilstedeværelse i Europa til nu også at omfatte de nye EU østlande - lande vi ser som store potentielle markeder.

International Transportør
Med aktiviteter, kontorer og chaufførhubs over store dele af Europa, er Kim Johansen Transport Group i dag en international spiller, der også fremover vil være at finde på det europæiske transportmarked.



Kim Johansen Transport Group A/S - Geminivej 8-10 - DK2670 Greve - T +45 4395 9300 - F +45 4395 9393 - info@kim-johansen.com